MoveGreen
Økobiler og ren energi


Torsdag den 9. september 2010

Klik her og giv din vurdering af denne side.

København 08.11.2005   kl.22:04

Holstebro vil opføre brint-tankstation

Af MoveGreen Nyheder

Holstebro er godt i gang med forberedelserne til en af Danmarks første brint-tankstationer og lægger sig hermed i en førerposition til titlen - Danmarks brintby.

Holstebro har netop valgt at finansiere forberedelserne til et demonstrationsanlæg i form af en brinttankstation i området ved Nupark – Nordvestjysk Udviklingspark.

Baggrunden for at Holstebro Kommune nu melder sig blandt frontløberne i udviklingen af nye, miljøvenlige brintteknologier er etableringen af verdens største bioenergianlæg i området. Maabjerg BioEnergy ventes at producere store mængder af energi, som vil være i overskud. Det er denne energi, der vil kunne lagres som brint, skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

Der er tale om et demonstrationsanlæg, som forventes at blive center for udviklingsaktiviteter inden for nye brintteknologier. I forvejen arbejdes der på at bane vejen for forskning og udvikling inden for vedvarende energi i området. Med etableringen af en brinttankstation og verdens største bioenergianlæg vil Nupark-området nord for Holstebro få en unik status inden for udviklingen af nye energiformer.

Virksomheden H2Logic, som har specialiseret sig i at koble brintforskning med praktiske løsninger, har kortlagt mulighederne for at etablere brinttankstationer i Danmark. De danske tankstationer vil med tiden blive en del af ”the Hydrogen Link” – et netværk af brinttankstationer, som kommer til at strække sig fra midten af Tyskland til et sted i Norge.

Det bliver også H2Logic, der kommer til at stå for de videre forberedelser til en brinttankstation ved Holstebro. En del af forberedelserne vil blandt andet gå ud på at skaffe finansieringen til selve etableringen af anlægget, som ventes at koste i omegnen af 20 millioner kroner. Samtidig skal der arbejdes med udvikling af demo-projekter, som f.eks. brintdrevne busser, taxaer eller noget helt tredje i området. Det vil ske i samarbejde med Nupark, folkene bag Maabjerg BioEnergy og Ringkjøbing Amt.

Arbejdet er hidtil blevet finansieret af Ringkjøbing Amts center for brintudvikling HIRC.




Seneste nyt


Elbilerne kommer - men er de kommet for at blive?

Richard Canny udpeget til adm. direktør for Think

Mellemøsten forventes at have 1 million naturgas-biler i år 2010

Linde åbner nyt brintcenter ved München

Total opsætter selskabets første E85 bio-benzinstander i Paris

Ultralyd forøger udbytte af ethanol produktion

Statoil først med biobenzin i Danmark

 [Annonce]